Denmark
October 18, 2018
Farmers and organic farmers in particular will not easily forget 2018. Drought and heat had devastating impacts on forage crops – and finances. Will we see more of such extreme weather conditions, and how do we secure our production in the future?
Breeders and researchers at DLF are quite concerned about these questions. If any, they need to consider future scenarios when developing new varieties. Three years ago, DLF built a facility called Radimax together with three other breeding companies; Nordic Seed, Sejet Plant Breeding, Danespo, and three Danish universities; Copenhagen, Aarhus, and Aalborg, where plants can be selected for deep rooting.
Crops need deep roots to continue growth if spring is struck by drought as it was the case in 2017 and 2018. In this situation, seedlings with only shallow roots will be set back dramatically as the topsoil dries out. Plants with deep roots, on the contrary, will have access to soil layers saturated with water and will be able to maintain growth. In the facility, plants are subject to a very intense drought gradient and at the same time their root growth is monitored by multispectral imaging through plexiglass tubes installed under each plant row.
So far DLF has tested 50 forage and 50 turf varieties and more than 250 perennial ryegrass breeding lines in RadiMax. These tests have shown great genetic differences that enable us to start developing varieties with deeper roots. In order to expand the usage of RadiMax, the measurements are used in genomic selection, which allows breeders to predict the root potential of any new ryegrass line based on a simple DNA test. Of outmost importance, researchers discovered that turf grass root profiles are almost similar to that of forage grasses, despite the fact that turf grasses are much more compact and was cut at 6 cm height throughout the experiment. This means that below ground genetics have a major say when it comes to root traits and it stimulates the encouraging belief that it will be possible to create genetic improvements in root growth and drought tolerance.
Dybere rødder og mere robust foderforsyning - Tørken var hård i 2018 – kan fremtidens sorter modstå udfordringerne?
2018 vil blive et år landbruget – og navnlig det økologiske landbrug – sent glemmer. Tørken og varmen havde ødelæggende konsekvenser for foderafgrøderne – og for økonomien. Vil fremtiden bringe flere ekstreme vejrsituationer, og hvordan sikrer vi os i givet fald bedst mod sådanne forhold?
Disse spørgsmål optager i høj grad forskere og forædlere hos DLF, der om nogen må tage fremtiden i bestik, når der skal laves nye sorter. Sammen med tre andre danske forædlingsfirmaer; Nordic Seed, Sejet Planteforædling og Danespo samt Københavns, Aarhus, og Aalborg universiteter, byggede DLF for tre år siden en facilitet, kaldet Radimax, hvor man kan udvælge de planter, der har de dybeste rødder.
Dybe rødder har afgrøderne brug for, hvis der som i 2017 og 2018 opstår akut forårstørke. I denne situation vil væksten blive sat kraftigt tilbage i småplanter, der kun har rodvækst i den udtørrende overjord. Planter, med rødder i de dybere lag, hvor jorden stadig er vandmættet, vil derimod kunne fortsætte væksten. I faciliteten udsættes planterne for en markant tørkegradient samtidig med at rodvæksten bliver optaget vha. multispektralt kamera, der kører gennem et plexiglasrør under hver række.
DLF har indtil videre testet 50 foder- og 50 plænesorter og mere end 250 rajgræs-forædlingslinjer i RadiMax. Det har afdækket både store sortsforskelle, der betyder, at vi nu kan begynde at videreudvikle sorter med dybere rødder. For at udbrede effekten er resultaterne koblet sammen med genomisk selektion, der gør det muligt at forudsige en ny sorts rodpotentiale ud fra en simpel DNA-test. Som noget meget væsentligt viste forsøgene i RadiMax, at der stort set ingen forskel er i rodlængde mellem plæne- og fodergræsser, til trods for at plænegræsserne er meget mere kompakte end fodergræsser og tilmed konstant blev klippet til 6 cm. Dvs. at under jorden spiller genetikken den helt afgørende rolle, og netop det faktum giver en opmuntrende tro på, at det også vil være muligt at lave genetiske forbedringer.